AGK Nordic A/S købte den 1. maj 2020 50% af aktierne i Atlantic Partner A/S, Brøndby.

Pr. 1. maj 2022 har AGK Nordic A/S overtaget de resterende 50% af aktierne, og er nu eneejer af Atlantic Partner A/S.
 
Begge virksomheder begår sig i grossistmarkedet, særligt isenkram og el-varer til detailhandlen (brands og egne labels), men havde et forskelligt kundegrundlag.
 
Ved den fulde overtagelse af Atlantic Partner A/S flyttes alle aktiviteter ind under AGK Nordic A/S, hvorved det finansielle grundlag styrkes yderligere.
 
Lageret er pr. 1 maj 2022 flyttet til AGK Nordic A/S nyopførte lager på 7.500 kvadratmeter, hvorved der opnås betydelige logistiske forbedringer samt en endnu højere leveringsgrad.
 
Vi glæder os til at kunne betjene alle vores kunder fra vores hovedkontor i Purhus og vokse sammen med dem.
  
Med venlig hilsen
Michael von Wowern                                                                             
AGK Nordic A/S    

_______________
Atlantic Partner A/S var en af markedets mest professionelle isenkramgrossister, der primært leverer nonfood produkter fra førende brands indenfor El, egne mærker og private-label produkter ind til en lang række kæder og butikker inden for den danske detailhandel. Gennem mere end 23 år har Atlantic Partner oparbejdet et stærkt netværk inden for varekategorien, som sikrer, at de altid kan levere de rigtige varer til de rigtige priser i et bredt sortiment af sæsonvarer og basissortiment. Atlantic Partner A/S beskæftiger 17 ansatte, heraf 7 kørende sælgere i marken, der skaber værdi for købmændene rundt omkring i landet.
 
AGK Nordic A/S blev officielt grundlagt i 2003 i Viborg. Firmaet har siden da vækstet år efter år, og i dag beskæftiger firmaet 25 ansatte, som sidder på hovedkontoret i Fårup ved Randers. Derudover har firmaet et indkøbskontor i Shenzhen i Kina, der også beskæftiger 10 ansatte.
AGK Nordic A/S arbejder i dag med kunder i hele Europa. Dog er det største forretningsområde faste partnerskaber til danske detailvirksomheder, som man udvikler og sourcer for. Ambitionen er at være detailkædernes primære valg, når der skal vælges leverandør, specielt inden for private label og egne brands.